Har I som institution lyst til at opleve, hvad et skovbad kan gøre for jeres personalegruppe?
Skovbadning er en forskningsbaseret metode til at reducere stress, øge velvære og styrke forbindelsen til naturen – og sig selv.
Hvad er skovbadning?
Skovbadning, eller shinrin-yoku, stammer fra Japan, hvor det praktiseres som en anerkendt metode til at fremme sundhed og reducere stress. Gennem en langsom, sanselig vandring optager vi skovens ro og nærvær – ligesom vi ville solbade, men i stedet 'bader' vi i skovens atmosfære. Med enkle guidede øvelser åbner vi sanserne, så vi virkelig mærker naturen både omkring og inden i os selv.
Hvad får I ud af et skovbad?
Forskning viser, at skovbadning kan:
✔ Sænke stressniveauet
✔ Reducere blodtryk
✔ Styrke immunforsvaret
✔ Forbedre søvn
✔ Give mentalt overskud og øget nærvær
Hvorfor foregår det i stilhed?
Når vi ikke taler, bliver det lettere at komme ud af hovedet og ned i kroppen. Stilheden giver plads til at mærke sig selv, slippe forstyrrelser og være til stede i nuet.
Hvordan gavner det jeres personalegruppe?
Et skovbad er en individuel oplevelse, men når det deles i en personalegruppe, skaber det en fælles referenceramme for trivsel. Ved at mærke roen og egne behov bliver det lettere at tage den viden med ind i hverdagen, hvor pædagoger dagligt 'låner' deres nervesystem ud til børnene og hinanden. Skovbadning kan dermed bidrage til større arbejdsglæde, bedre samarbejde og et sundere arbejdsmiljø.
Er I klar til at give jeres personale en oplevelse af ro og fordybelse?
Kontakt mig for at høre mere og booke et skovbad til jeres team.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes